Forside
Ølgod
Esbjerg
Nebel
Ansager
Oksbøl

Advokataktieselskabet Graven Nielsen & Kokkenborg

Advokataktieselskabet Graven Nielsen & Kokkenborg blev stiftet i 1993 af partnerne Søren Kokkenborg og Jens Graven Nielsen, men firmaets historie daterer sig helt tilbage til 1917.

Første indehaver var sagfører H.H.Aarebo, der drev firmaet frem til 1958. Herefter overtog advokat I. Grøndahl Petersen firmaet og drev det videre indtil 1984. Fra 1984 og frem til 1993 var advokat Jens Graven Nielsen eneindehaver.

Firmaet har således været til stede i lokalsamfundet i mere end 90 år med et deraf følgende dybtgående kendskab til lokalsamfundets virksomheder og borgere.

Advokatfirmaet dækker de fleste juridiske discipliner med hovedvægten lagt på rådgivning til lokalsamfundets virksomheder og borgere. Firmaet har mange klienter i hele Danmark og udfører mange opgaver med baggrund i kirkelige forhold.

Advokatfirmaet har møderet for Sø- og Handelsretten i København, begge landsretter og Højesteret.

I øjeblikket er 4 advokater og 9 advokatsekretærer beskæftiget med tilknytning til afdelingen i Ølgod. Herudover er 1 advokat og 4 sekretærer beskæftiget i Esbjerg

Firmaet er ekspanderet gennem årenes løb.

Pr. 1. januar 2002 fusionerede virksomheden med advokaterne Inge og Ulrik Warberg, Ølgod.

Pr. 1. marts 2003 fusionerede firmaet med advokatfirmaet Thomas Harder, Oksbøl.

Pr. 1. januar 2006 fusionerede firmaet yderligere med advokatfirmaet Per Bovien Christensen, Nørre Nebel.

I 2007 erhvervede firmaet en andel af advokatfirmaet Helga Madsen, Kongensgade 36, 1., 6700 Esbjerg.

Ud over Ølgod og Esbjerg har firmaet afdelingskontorer i Ansager, Oksbøl og Nørre Nebel.




Graven Nielsen & Kokkenborg - © 2008
web JAS+ - graphics MP&G